Sidst i 90erne blev en stor del af skolernes 5. Klasser inviteret til skydning i lokale skytteforeninger. Tilbudet omfattede tre skydninger. Det er det, der i dag hedder Skole DM i Skydning.
Under afviklingen af disse skydninger blev det konstateret, at i særdeleshed de børn, der havde koncentrationsvanskeligheder og var uopmærksomme pludselig fandt ro til at fokusere, når de stod på skydestanden.
Resultaterne fra disse initiativer gik ikke DGIs opmærksomhed forbi, og skydekonsulenterne hos DGI tog derfor kontakt til såvel specialskoler som skydeinstruktører for at iværksætte et projekt - navngivet FOKUS - med det formål at tilbyde skydning for et større antal elever fra disse skoler på regelmæssig basis.
Krudttønden har siden 2019 deltaget aktivt i projektet sammen med elever fra Engskolen og Lindevangsskolen.
Krudttønden stiller våben og instruktør til rådighed uden beregning, og skolerne betaler således kun for banerne i DGI-byen og den ammunition, der bliver brugt. Krudttønden har dog betinget sig, at mindst en lærer fra hver skole skal have bestået skydelederprøven.
Det kan være ganske vanskeligt at nå ind til eleverne i starten af sæsonen, men når først en vis tillid mellem instruktør og elever er etableret, bliver det lettere at håndtere. Der hersker ingen tvivl om, at sikkerheden ved omgangen ved våben er i højsædet, og eleverne bliver nøje instrueret i overholdelse af alle sikkerhedsbestemmelser.
Jeg har haft utrolig stor glæde ved at arbejde med børnene gennem de forløbne tre år, og jeg har - til min egen store overraskelse - kunnet konstatere, at skydningen har en endog stor indflydelse på ungerne evne og vilje til at koncentrere sig og holde fokus i længere tid.
Jeg er ikke pædagog, og jeg har ikke nogen faglig kompetence til at undervise elever med særlige behov, men jeg bruger almindelig fornuft, og jeg behandler ungerne som det de er, nemlig børn. Det virker fint og til alles tilfredshed.
Skydningen foregår med et begrænset antal elever ad gangen for at sikre, at indlæringen om at holde krop og sind i ro opretholdes. I instruktionen bruger jeg såvel verbalt som kropssprog til at illustrere f.eks. om et gevær “kæntrer” lidt eller at afstanden mellem fødderne ikke svarer helt til bredde af elevens skuldre. Det er ligeledes vigtigt, at instruktøren udstråler den samme ro, som han kræver af eleverne, og tilliden mellem elev og instruktør stiger da også ganske betydeligt, når eleven ser, at resultaterne forbedres, når instruktionen følges.
Mange elever har vanskeligt ved at bevare ro i længere tid. Her er træningen af et roligt åndedræt af afgørende betydning. Vi træner derfor ofte netop vejrtrækningen, og eleverne kan umiddelbart erkende forskellen på deres resultater, når de gør det rigtigt eller ej.
Jeg fortæller gerne eleverne, at det, de lærer i Skyttehuset, ikke kun er gældende her, men kan bruges på skolen, ved lektielæsning og mange andre situationer.
Lad mig slutte med at lade en elev, Aksel, på 15 få ordet:
“Jeg synes, det er befriende. Her styrer man det selv, og man lærer meget om koncentration. Man sigter og lærer at holde og trække vejret. Nogle gange er jeg stadig sur bagefter, men det hjælper at skyde. Det fedeste er, når man rammer rigtigt”.
Aksel og Regnar Buch
Link til artikel fra Fysioterapeuten nr. 4 2021
