Den uvurderlige støtte fra DGI/DIF’s Foreningenpulje

Læs om hvordan foreningen har fået hjælp.

Jeg blev kasserer efter Aages død i 2017. Aage havde alle regnskaber på sin computer, og ingen havde koden til den. Med hjælp fra leverandører, de papirer Aages søn havde gravet frem, en venlig dame i Danske Bank og bestyrelsen i Krudttønden lykkedes det at genskabe regnskabet for året, dog med en påtegning om, at det drejede sig om et genskabt regnskab.

I løbet af 2018 kom der flere børn til foreningen. De var ivrige, og de ville gerne lave nogle pæne resultater. De skydekyndige medlemmer af foreningen fortalte mig, at det ville hjælpe rigtigt meget, hvis ungerne fik en skydejakke på. Det skulle da ikke være et problem, men et hurtigt blik i kassen og en konsultation af den aktuelle bankbeholdning viste noget andet. En skydejakke kostede 1.300 DKK, og vi skulle bruge 6.

Jeg spurgte mig lidt for her og der, men der var ikke rigtig noget, der så ud til at give pote. Endelig spurgte jeg så hos DGI, om de ikke kunne hjælpe en fattig, lille forening med at blive bedre. Det var her, jeg blev opmærksom på DGI/DIFs foreningspulje.

Jeg skrev en ansøgning på 7.800, og til min store overraskelse kom der positivt svar i løbet af ganske kort tid. Jeg kontaktede Skyttebutikken i Vingsted, og som en god jyde forhandlede jeg prisen ned til 1.100 pr. jakke. Det fortalte jeg glædestrålende til Foreningspuljen, som dog hurtigt lagde en dæmper på min begejstring. Det overskydende beløb skulle nemlig betales tilbage, for kun de emner, der er nævnt i en ansøgning, kan der ydes tilskud til.

Så var den lektie lært.

Ungerne blev glade for jakkerne, og resultaterne røg i vejret.

Da pistolskytterne i 2019 mumlede lidt meget om, at det ville være formålstjenstlig med våben, der faktisk kunne skyde, blev vi i bestyrelsen enige om at søge Foreningspuljen igen, men denne gang for et langt højere beløb. Vi ville gerne købe fem pistoler på én gang, og det var under ingen omstændigheder muligt at gøre med vores beskedne kassebeholdning. Atter en gang var vi i løbet af kort tid i besiddelse af et tilsagn fra Foreningspuljen, og købet blev gennemført i en fart til stor glæde for skytterne.

Emilia’s resultater blev bedre og bedre, og til sidst faktisk så gode, at det eneste, der nu kunne få dem endnu højere op ville være et bedre gevær. I 2020 søgte vi specifikt en Walther 500 KK, links, til hende, og atter en gang vi fik positivt svar. Nu skuer alle de unge talenter nok lidt misundelig til Emilia og hendes flotte riffel, men vi har ikke tænkt os at stoppe her. Der skal nok komme flere af slagsen i løbet af de kommende år, men Rom blev jo - som bekendt - ikke bygget på en dag. Man skal også lige huske, at sådan en kanon faktisk koster 24.500.

Pistolskytterne havde et problem, når de skød på KSC. Foreningen havde nemlig ikke nogen våben af en større kaliber en 22. Vi søgte derfor atter i 2021 hjælp til at indkøbe to af slagsen. Vi gjorde i vores ansøgning opmærksom på, at foreningens økonomi i mellemtiden var forbedret, og at vi ville være i stand til selv at komme med 6.000 ud af de 31.000, som de to våben kostede. Og ja, I har gættet rigtigt: Vi fik pengene.

I 2022 har vi i Krudttønden omsider måttet indse, at vi lever i en digital tidsalder. Det blev derfor besluttet at stræbe efter et effektivt administrationssystem og en etablering af en hjemmeside. Dejligt, men dyrt. Samtidig har behovet for en kompressor til at oplade vore luftvåben presset på i en årrække. Den eneste måde, vi kunne komme i besiddelse af disse herligheder, ville være, hvis nogen støttede os. Det gjorde Foreningspuljen atter en gang. Vi har nu købt et administrationssystem til 4.000, en hjemmeside til 5.000 og bestilling på en kompressor er under vejs. Kompressoren koster imidlertid 25.000, så vi spurgte Akademisk Skytteforening om at deltage i finansieringen med 8.000, og det har de sagt ja til.

Corona lukkede os i længere tid. Ingen skydning betyder også intet salg af ammunition, som er det foreningen til dels lever af. Skabsleje, baner på KSC, våbenhusafgift osv. løber jo videre. Det skulle imidlertid vise sig, at også her var DGI/DIF hurtigt ude med en Coronafond. En gennemgang af tidligere regnskaber udviste et tab på 2.500, som vi har fået dækket 100% ind.

Jeg vil gerne på denne plads udtrykke foreningens - og min egen - tak til DGI/DIF for den uvurderlige hjælp, vi har modtaget gennem de seneste år. Det har haft en enorm betydning for Krudttønden, og det har sat os i stand til at udvide aktiviteterne i betydelig grad. Det ses tydeligt på antallet af glade børn og unge, det ses hos de tilfredse pistolskytter på i DGI-byen og på KSC, og det ses ikke mindst hos en glad og tilfreds kasserer, som slet ikke kan få armene ned.

Kære DGI/DIF Foreningspulje: Uden jeres hjælp havde alt dette ikke været muligt. TAK.